Jeg hedder Stig Nørregård og tager på 18. år rundt i hele landet med mine tre underholdnings-programmer: I Osvald Helmuths vise-univers, Revyens mestre og mit nyeste show Stig på revyen.
 

Alle tre programmer taler til en bred gruppe af mennesker, når jeg genopliver de mange kendte og elskede viser. Jeg synger, optræder og akkompagnerer mig selv - og inddrager publikum på forskellig vis. Med mit klaverspil er det musikalske univers i centrum - og jeg fortæller også om de folkekære og kendte kunstnere bag viserne. 
 

Musikken er mit liv

Mit liv har altid indeholdt meget musik - lige fra de første klavertimer hos min kære spillelærerinde fru Jensen i Kristrup ved Randers. 

Jeg startede med at spille, da jeg var omkring de 8 år, og jeg kan takke fru Jensen for, at jeg endte med at komme ind på Det Jyske Musikkonservatorium – en del år senere. Hun lærte mig noderne, men hun kunne sandelig også unoderne! Fru Jensen var inkarneret cerut-ryger, og hun havde sin egen helt speciele måde at ryge dem på. Inden vi gik i gang med at spille klaver, skulle vi altid lige have en lille snak ved kaffebordet i stuen, vi skulle "lige vende verdens-situationen". Jeg fik sodavand, og fru Jensen fik kaffe plus et lille glas ved siden af – det lignede også sodavand, men jeg er lidt i tvivl den dag i dag, om det nu også var det? 
 

På bordet lå der altid en grøn æske med ”Manne”-cerutter, og jeg husker tydeligt endnu, når hun tændte en sådan fyr. Selvom jeg nok har hostet lidt, husker jeg det som værende vildt spændende. Hun sugede røgen ind i munden, men inhalerede den ikke, og nu kom det magiske øjeblik! Hun lod røgen langsomt sive ud af munden igen, hvorefter hun inhalerede den gennem næsen! Jeg kan se det for mig endnu, hvordan denne sky "kravlede" ind i hendes næsebor!

Enten var fru Jensen lidt af en tryllekunstner, eller også var jeg lidt nem at narre. Hun havde nemlig også et kukur, og hendes var et af de helt rigtige - et af dem hvor fuglen kommer helt ud af huset og med fire "kuk" fortæller, at klokken er fire. Når klokken nærmede sig fire, stoppede hun altid vores spilleri - pegede op på uret, og sagde "tys – nu kommer den"! Frem kom fuglen, og lige inden den skulle til at kukke det fjerde og sidste kuk, skreg fru Jensen med en truende pegefinger: ”Ka’ du så komme ind”!! Og det ka’ nok vær’ den kom ind! Jeg måtte klamre mig til klaverbænken af grin – og det er mig stadig den dag i dag en gåde, hvordan hun kunne få den til det…
 

Underholdning for seniorer

Min underholdning er skræddersyet til lokalcentre, Ældresagen, landets sognegårde, højskoler og foreninger - så målgruppen er senior-generationen.
 

Jeg kalder mig selv "visevært" og nyder at optræde med både Osvald Helmuths udødelige tekster og de mange andre skønne revyviser.